بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

21

Ved daggry kaldte de (intetanende) på hinanden:

فَتَنادَوا مُصبِحينَ

23

Så drog de af sted, mens de hviskede til hinanden:

فَانطَلَقوا وَهُم يَتَخافَتونَ

25

De drog tidligt ud, målrettede og selvsikre.

وَغَدَوا عَلىٰ حَردٍ قادِرينَ

26

27

”Nej, vi er blevet plyndret!”

بَل نَحنُ مَحرومونَ

30

31

De sagde: ”Ve os! Vi har bestemt været trodsige.

36

Hvad er der dog galt med jer? Hvordan er det I dømmer?

ما لَكُم كَيفَ تَحكُمونَ

37

Eller har I et skrift hvori I studerer,

أَم لَكُم كِتابٌ فيهِ تَدرُسونَ

38

at I kan få hvad I har lyst til?

إِنَّ لَكُم فيهِ لَما تَخَيَّرونَ

40

Spørg dem om hvem af dem der indestår for dette.

سَلهُم أَيُّهُم بِذٰلِكَ زَعيمٌ