1. Koranen
  2. 17. Nattefærden الإسراء

بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Priset være Han, der lod sin tjener (Muhammad) rejse om natten fra Den hellige Moske (i Mekka) til Den fjerneste Moske (i Jerusalem), hvis omgivelser Vi har velsignet, for at vise ham nogle af Vore tegn. Sandelig, Han er Den Althørende og Den Altseende.

سُبحانَ الَّذي أَسرىٰ بِعَبدِهِ لَيلًا مِنَ المَسجِدِ الحَرامِ إِلَى المَسجِدِ الأَقصَى الَّذي بارَكنا حَولَهُ لِنُرِيَهُ مِن آياتِنا ۚ إِنَّهُ هُوَ السَّميعُ البَصيرُ

2

Og Vi gav Moses [Mûsâ] (Tora-)Skriften og gjorde den til en retledning for Israels børn (med ordene): ”Tag jer ikke nogen værge foruden Mig,

وَآتَينا موسَى الكِتابَ وَجَعَلناهُ هُدًى لِبَني إِسرائيلَ أَلّا تَتَّخِذوا مِن دوني وَكيلًا

3

o I efterkommere af dem som Vi bar (i arken) sammen med Noah [Nûh]! Han var sandelig en taknemmelig tjener.”

ذُرِّيَّةَ مَن حَمَلنا مَعَ نوحٍ ۚ إِنَّهُ كانَ عَبدًا شَكورًا

4

Og Vi fastslog for Israels børn i Skriften: ”Sandelig, to gange vil I skabe ufred på jorden og rejse jer i stort hovmod!”

وَقَضَينا إِلىٰ بَني إِسرائيلَ فِي الكِتابِ لَتُفسِدُنَّ فِي الأَرضِ مَرَّتَينِ وَلَتَعلُنَّ عُلُوًّا كَبيرًا

5

Da varslet om første gang skete fyldest, sendte Vi mod jer nogle af Vore tjenere, med stor krigsmagt, og de trængte (hærgende) ind i jeres huse. Det var et varsel, der måtte ske fyldest.

فَإِذا جاءَ وَعدُ أولاهُما بَعَثنا عَلَيكُم عِبادًا لَنا أُولي بَأسٍ شَديدٍ فَجاسوا خِلالَ الدِّيارِ ۚ وَكانَ وَعدًا مَفعولًا

6

Derpå gav Vi jer igen magten over dem og støttede jer med rigdomme og børn og gjorde jer talstærke.

ثُمَّ رَدَدنا لَكُمُ الكَرَّةَ عَلَيهِم وَأَمدَدناكُم بِأَموالٍ وَبَنينَ وَجَعَلناكُم أَكثَرَ نَفيرًا

7

Hvis I handler godt, gør I det til jeres eget bedste, og hvis I handler slet, gør I det imod jer selv. Og da varslet om anden gang skete fyldest (kom der atter et krigsfolk mod jer), for at få jer ned med nakken, og for at trænge ind i (Jerusalem)Templet, ligesom de (mægtige krigsfolk) trængte ind i det første gang, så de kunne rasere hvad de havde erobret.

إِن أَحسَنتُم أَحسَنتُم لِأَنفُسِكُم ۖ وَإِن أَسَأتُم فَلَها ۚ فَإِذا جاءَ وَعدُ الآخِرَةِ لِيَسوءوا وُجوهَكُم وَلِيَدخُلُوا المَسجِدَ كَما دَخَلوهُ أَوَّلَ مَرَّةٍ وَلِيُتَبِّروا ما عَلَوا تَتبيرًا

8

Måske viser jeres Herre jer barmhjertighed, men hvis I gentager det (trods og hovmod), så vil Vi også gentage det (I blev gengældt med). Vi har gjort Helvede til et fængsel for dem der fornægter troen.

عَسىٰ رَبُّكُم أَن يَرحَمَكُم ۚ وَإِن عُدتُم عُدنا ۘ وَجَعَلنا جَهَنَّمَ لِلكافِرينَ حَصيرًا

9

Sandelig, denne Koran leder til det der er mest rigtigt og forkynder de troende, der gør gode gerninger, det glædelige budskab at de har en stor løn i vente,

إِنَّ هٰذَا القُرآنَ يَهدي لِلَّتي هِيَ أَقوَمُ وَيُبَشِّرُ المُؤمِنينَ الَّذينَ يَعمَلونَ الصّالِحاتِ أَنَّ لَهُم أَجرًا كَبيرًا

10

og at Vi har beredt en smertefuld straf til dem der ikke tror på det hinsidige.

وَأَنَّ الَّذينَ لا يُؤمِنونَ بِالآخِرَةِ أَعتَدنا لَهُم عَذابًا أَليمًا

11

Mennesket beder om det der er dårligt (for det) såvel som det der er godt - mennesket har hastværk.

وَيَدعُ الإِنسانُ بِالشَّرِّ دُعاءَهُ بِالخَيرِ ۖ وَكانَ الإِنسانُ عَجولًا

12

Vi har gjort natten og dagen til to tegn. Så mørklagde Vi nattens tegn og gjorde dagens tegn lys, for at I kan søge jeres Herres gunst, og for at I kan kende årenes tal og tidsregningen. Vi har tydeliggjort alt på udførlig vis.

وَجَعَلنَا اللَّيلَ وَالنَّهارَ آيَتَينِ ۖ فَمَحَونا آيَةَ اللَّيلِ وَجَعَلنا آيَةَ النَّهارِ مُبصِرَةً لِتَبتَغوا فَضلًا مِن رَبِّكُم وَلِتَعلَموا عَدَدَ السِّنينَ وَالحِسابَ ۚ وَكُلَّ شَيءٍ فَصَّلناهُ تَفصيلًا

13

Og Vi har lagt ethvert menneskes skæbne om dets hals, og på Opstandelsens Dag fremlægger Vi en skriftrulle (med hans gerninger) for ham, som han vil finde udbredt;

وَكُلَّ إِنسانٍ أَلزَمناهُ طائِرَهُ في عُنُقِهِ ۖ وَنُخرِجُ لَهُ يَومَ القِيامَةِ كِتابًا يَلقاهُ مَنشورًا

14

(og der bliver sagt:) ”Læs din skriftrulle. I dag er du selv tilstrækkelig til at gøre dit regnskab op.”

اقرَأ كِتابَكَ كَفىٰ بِنَفسِكَ اليَومَ عَلَيكَ حَسيبًا

15

Den der lader sig retlede, lader sig retlede til sit eget bedste, og den der farer vild, farer vild til skade for sig selv. Ingen, der bærer en byrde, skal bære en andens byrde. Og Vi straffer bestemt ikke (et folk), før Vi har udsendt et sendebud.

مَنِ اهتَدىٰ فَإِنَّما يَهتَدي لِنَفسِهِ ۖ وَمَن ضَلَّ فَإِنَّما يَضِلُّ عَلَيها ۚ وَلا تَزِرُ وازِرَةٌ وِزرَ أُخرىٰ ۗ وَما كُنّا مُعَذِّبينَ حَتّىٰ نَبعَثَ رَسولًا

16

Når Vi bestemmer os for at tilintetgøre en by, sender Vi (først) en befaling til dem der lever i overdådighed deri (om at handle ret). Men de handler trodsigt deri, og så bliver ordet over den til virkelighed, og Vi jævner den med jorden.

وَإِذا أَرَدنا أَن نُهلِكَ قَريَةً أَمَرنا مُترَفيها فَفَسَقوا فيها فَحَقَّ عَلَيهَا القَولُ فَدَمَّرناها تَدميرًا

17

Hvor mange slægter efter Noah har Vi (således) ikke tilintetgjort? Din Herre er tilstrækkelig til at kende sine tjeneres synder og se dem.

وَكَم أَهلَكنا مِنَ القُرونِ مِن بَعدِ نوحٍ ۗ وَكَفىٰ بِرَبِّكَ بِذُنوبِ عِبادِهِ خَبيرًا بَصيرًا

18

Den der stræber efter dette flygtige liv, ham giver Vi hastigt deraf, hvad Vi end vil, til hvem Vi vil. Derpå har Vi skabt Helvede til ham, hvori han skal brænde, nedgjort og udstødt.

مَن كانَ يُريدُ العاجِلَةَ عَجَّلنا لَهُ فيها ما نَشاءُ لِمَن نُريدُ ثُمَّ جَعَلنا لَهُ جَهَنَّمَ يَصلاها مَذمومًا مَدحورًا

19

Men den der stræber efter det hinsidige, og bestræber sig på det med passende stræben, og er troende, hans stræben vil blive påskønnet.

وَمَن أَرادَ الآخِرَةَ وَسَعىٰ لَها سَعيَها وَهُوَ مُؤمِنٌ فَأُولٰئِكَ كانَ سَعيُهُم مَشكورًا

20

Dem alle forsyner Vi, både disse og de andre, med din Herres gaver; din Herres gaver er ingen nægtet.

كُلًّا نُمِدُّ هٰؤُلاءِ وَهٰؤُلاءِ مِن عَطاءِ رَبِّكَ ۚ وَما كانَ عَطاءُ رَبِّكَ مَحظورًا