Da I (rådvilde) løb væk, uden at se tilbage mod nogen, og Sendebudet stod bag jer og kaldte på jer. Så pådrog Han jer den ene sorg efter den anden, for at I ikke skulle sørge over det (bytte), som I var gået glip af, eller over det der ramte jer. Allâh er godt bekendt med hvad I gør.