42

De svor deres dyreste eder ved Allâh på, at de, hvis der kom en advarer til dem, ville lade sig bedre retlede end noget andet fællesskab. Men da der så kom en retleder til dem, forstærkede det blot deres modvilje,

وَأَقسَموا بِاللَّهِ جَهدَ أَيمانِهِم لَئِن جاءَهُم نَذيرٌ لَيَكونُنَّ أَهدىٰ مِن إِحدَى الأُمَمِ ۖ فَلَمّا جاءَهُم نَذيرٌ ما زادَهُم إِلّا نُفورًا