112

Den der begår en fejl eller synd og så kaster skylden på en uskyldig, bebyrder bestemt sig selv med en falsk anklage og åbenlys synd.

وَمَن يَكسِب خَطيئَةً أَو إِثمًا ثُمَّ يَرمِ بِهِ بَريئًا فَقَدِ احتَمَلَ بُهتانًا وَإِثمًا مُبينًا