1. Koranen
  2. 50. Qâf ق

بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Qâf. Ved den ærværdige Koran.

ق ۚ وَالقُرآنِ المَجيدِ

2

Nej, de undrer sig over at en af deres egne er kommet til dem for at advare, og de der fornægter troen siger: ”Dette er en forunderlig ting!

بَل عَجِبوا أَن جاءَهُم مُنذِرٌ مِنهُم فَقالَ الكافِرونَ هٰذا شَيءٌ عَجيبٌ

3

(Skal vi genopstå) Når vi er døde og er blevet til støv? Den genkomst er langt ude!”

أَإِذا مِتنا وَكُنّا تُرابًا ۖ ذٰلِكَ رَجعٌ بَعيدٌ

4

Vi ved bestemt hvad jorden fortærer af dem (når de er døde); hos Os findes et Skrift som bevarer (alt).

قَد عَلِمنا ما تَنقُصُ الأَرضُ مِنهُم ۖ وَعِندَنا كِتابٌ حَفيظٌ

5

Nej, de kaldte sandheden for løgn, da den kom til dem, så de nu befinder sig i en tilstand af forvirring.

بَل كَذَّبوا بِالحَقِّ لَمّا جاءَهُم فَهُم في أَمرٍ مَريجٍ

6

Har de ikke betragtet himlen over sig; hvorledes Vi har bygget den og udsmykket den, og at den ikke har nogen revner?

أَفَلَم يَنظُروا إِلَى السَّماءِ فَوقَهُم كَيفَ بَنَيناها وَزَيَّنّاها وَما لَها مِن فُروجٍ

7

Og jorden bredte Vi ud og satte solide bjerge på den, og Vi lod alle slags skønne arter vokse frem derpå,

وَالأَرضَ مَدَدناها وَأَلقَينا فيها رَواسِيَ وَأَنبَتنا فيها مِن كُلِّ زَوجٍ بَهيجٍ

8

til indsigt og påmindelse for enhver tjener der vender sig til Ham.

تَبصِرَةً وَذِكرىٰ لِكُلِّ عَبدٍ مُنيبٍ

9

Og Vi sendte velsignet vand ned fra himlen og lod derved haver vokse frem og korn til at høste,

وَنَزَّلنا مِنَ السَّماءِ ماءً مُبارَكًا فَأَنبَتنا بِهِ جَنّاتٍ وَحَبَّ الحَصيدِ

10

og høje palmer med frugtstande i lag,

وَالنَّخلَ باسِقاتٍ لَها طَلعٌ نَضيدٌ

11

som underhold for tjenerne. Dermed giver Vi dødt land liv. På samme vis vil genopstandelsen ske.

رِزقًا لِلعِبادِ ۖ وَأَحيَينا بِهِ بَلدَةً مَيتًا ۚ كَذٰلِكَ الخُروجُ

12

Før dem kaldte Noahs folk det (budskab) for opspind, og Brøndens folk og Thamûd-(folket),

كَذَّبَت قَبلَهُم قَومُ نوحٍ وَأَصحابُ الرَّسِّ وَثَمودُ

13

og ‘Âd-(folket), og Farao og Lots (stamme-)brødre,

وَعادٌ وَفِرعَونُ وَإِخوانُ لوطٍ

14

og Skovens folk (i Yemen), og Tubbas folk. Alle kaldte sendebudene for løgnere, og så blev Min advarsel til virkelighed.

وَأَصحابُ الأَيكَةِ وَقَومُ تُبَّعٍ ۚ كُلٌّ كَذَّبَ الرُّسُلَ فَحَقَّ وَعيدِ

15

Blev Vi mon udmattede af den første skabelse? Nej, og dog nærer de tvivl om en ny skabelse.

أَفَعَيينا بِالخَلقِ الأَوَّلِ ۚ بَل هُم في لَبسٍ مِن خَلقٍ جَديدٍ

16

Vi skabte bestemt mennesket, og Vi ved hvad hans indre tilhvisker ham. Vi er ham nærmere end halspulsåren.

وَلَقَد خَلَقنَا الإِنسانَ وَنَعلَمُ ما تُوَسوِسُ بِهِ نَفسُهُ ۖ وَنَحنُ أَقرَبُ إِلَيهِ مِن حَبلِ الوَريدِ

17

Når de to (engle), der skal tage imod, tager imod (og nedskriver); siddende til højre og til venstre,

إِذ يَتَلَقَّى المُتَلَقِّيانِ عَنِ اليَمينِ وَعَنِ الشِّمالِ قَعيدٌ

18

så kan han ikke udtale et ord uden at en vogter står hos ham, parat (til at nedskrive).

ما يَلفِظُ مِن قَولٍ إِلّا لَدَيهِ رَقيبٌ عَتيدٌ

19

Og dødens beruselse bringer sandheden frem (og der bliver sagt): ”Dette er hvad du forsøgte at undvige!”

وَجاءَت سَكرَةُ المَوتِ بِالحَقِّ ۖ ذٰلِكَ ما كُنتَ مِنهُ تَحيدُ

20

Siden blæses der i Hornet: ”Dette er dagen (for genopstandelsen) som I blev advaret med!”

وَنُفِخَ فِي الصّورِ ۚ ذٰلِكَ يَومُ الوَعيدِ