136

De tildeler Allâh en andel af høstudbyttet og af kvæget, som Han har skabt, og siger derpå: ”Dette er til Allâh,” påstår de, ”og dette er til vore medguder!” Men det, der er til deres medguder, går ikke til Allâh, og det der er til Allâh går dog til deres medguder. Sikke slet de dog dømmer!

وَجَعَلوا لِلَّهِ مِمّا ذَرَأَ مِنَ الحَرثِ وَالأَنعامِ نَصيبًا فَقالوا هٰذا لِلَّهِ بِزَعمِهِم وَهٰذا لِشُرَكائِنا ۖ فَما كانَ لِشُرَكائِهِم فَلا يَصِلُ إِلَى اللَّهِ ۖ وَما كانَ لِلَّهِ فَهُوَ يَصِلُ إِلىٰ شُرَكائِهِم ۗ ساءَ ما يَحكُمونَ