بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

21

Derpå så han sig omkring,

ثُمَّ نَظَرَ

22

Så rynkede han panden og så dyster ud.

ثُمَّ عَبَسَ وَبَسَرَ

23

Så vendte han ryggen til i hovmod,

ثُمَّ أَدبَرَ وَاستَكبَرَ

24

og sagde: ”Dette er ikke andet end overleveret trolddom.

25

Det er ikke andet end et menneskes tale!”

إِن هٰذا إِلّا قَولُ البَشَرِ

26

Jeg vil kaste ham i helvedesilden.

سَأُصليهِ سَقَرَ

27

Hvad kan få dig til at indse hvad helvedesilden er?

وَما أَدراكَ ما سَقَرُ

28

Den lader intet tilbage og skåner intet.

لا تُبقي وَلا تَذَرُ

29

Den svider huden.

لَوّاحَةٌ لِلبَشَرِ

30

Over den vogter nitten (engle).

عَلَيها تِسعَةَ عَشَرَ

31

32

Nej! Ved månen,

كَلّا وَالقَمَرِ

33

ved natten, når den trækker sig tilbage,

وَاللَّيلِ إِذ أَدبَرَ

34

og ved morgenen, når den bryder frem!

وَالصُّبحِ إِذا أَسفَرَ

35

Det er en alvorlig ting;

إِنَّها لَإِحدَى الكُبَرِ

36

en advarsel til menneskene,

نَذيرًا لِلبَشَرِ

38

for enhver skal stå til ansvar for det som han har udøvet.

كُلُّ نَفسٍ بِما كَسَبَت رَهينَةٌ

39

bortset fra dem til højre;

إِلّا أَصحابَ اليَمينِ

40

i (Paradisets) haver vil de spørge hinanden

في جَنّاتٍ يَتَساءَلونَ