بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Ved de udsendte (vinde) - den ene efter den anden;

وَالمُرسَلاتِ عُرفًا

2

som stormer voldsomt af sted;

فَالعاصِفاتِ عَصفًا

3

som spreder (skyerne) ud;

وَالنّاشِراتِ نَشرًا

4

og adskiller dem fra hinanden!

فَالفارِقاتِ فَرقًا

5

Og ved de (engle) der bringer en påmindelse,

فَالمُلقِياتِ ذِكرًا

6

عُذرًا أَو نُذرًا

7

Sandelig, det som I er blevet advaret med, vil finde sted.

إِنَّما توعَدونَ لَواقِعٌ

8

Når stjernerne slukkes,

فَإِذَا النُّجومُ طُمِسَت

9

når himlen revner,

وَإِذَا السَّماءُ فُرِجَت

10

når bjergene bliver til støv,

وَإِذَا الجِبالُ نُسِفَت

11

12

Til hvilken dag er (alt) dette fastsat?

لِأَيِّ يَومٍ أُجِّلَت

13

Til Afgørelsens Dag!

لِيَومِ الفَصلِ

14

Hvad kan få dig til at indse hvad Afgørelsens Dag er?

وَما أَدراكَ ما يَومُ الفَصلِ

15

Ve dem, der kalder det for opspind, på den dag.

وَيلٌ يَومَئِذٍ لِلمُكَذِّبينَ

16

Har Vi ikke tilintetgjort de tidligere (trodsige) folkeslag?

أَلَم نُهلِكِ الأَوَّلينَ

17

Så lader Vi de senere følge efter dem.

ثُمَّ نُتبِعُهُمُ الآخِرينَ

18

Således gør Vi med dem der forsynder sig.

كَذٰلِكَ نَفعَلُ بِالمُجرِمينَ

19

Ve dem, der kalder det for opspind, på den dag.

وَيلٌ يَومَئِذٍ لِلمُكَذِّبينَ

20

Har Vi mon ikke skabt jer af en ynkelig væske?

أَلَم نَخلُقكُم مِن ماءٍ مَهينٍ