بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

(Sendebudet) Han rynkede panden og vendte sig bort,

عَبَسَ وَتَوَلّىٰ

2

أَن جاءَهُ الأَعمىٰ

3

Hvad ved du, måske ville han rense sig,

وَما يُدريكَ لَعَلَّهُ يَزَّكّىٰ

4

5

Men den der (afviser dig og) har nok i sig selv,

أَمّا مَنِ استَغنىٰ

6

ham er du optaget af (at overbringe påmindelsen),

فَأَنتَ لَهُ تَصَدّىٰ

7

selvom du ikke står til ansvar hvis han ikke vil rense sig.

وَما عَلَيكَ أَلّا يَزَّكّىٰ

8

Men den der kommer til dig i stræben (efter fromhed),

وَأَمّا مَن جاءَكَ يَسعىٰ

9

og som frygter (udfaldet i det hinsidige),

وَهُوَ يَخشىٰ

10

ham overser du.

فَأَنتَ عَنهُ تَلَهّىٰ

11

Nej, dette er bestemt en påmindelse;

كَلّا إِنَّها تَذكِرَةٌ

12

Så lad den der vil huske den.

فَمَن شاءَ ذَكَرَهُ

13

في صُحُفٍ مُكَرَّمَةٍ

14

ophøjede og rene,

مَرفوعَةٍ مُطَهَّرَةٍ

15

(nedfældet) ved skriveres hånd,

بِأَيدي سَفَرَةٍ

16

ædle og fromme.

كِرامٍ بَرَرَةٍ

18

Af hvad har Han da skabt ham?

مِن أَيِّ شَيءٍ خَلَقَهُ

19

Af blot en dråbe skabte Han ham og formede ham efter mål.

مِن نُطفَةٍ خَلَقَهُ فَقَدَّرَهُ

20

så gjorde Han ham vejen let,

ثُمَّ السَّبيلَ يَسَّرَهُ