بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Ved daggryet,

وَالفَجرِ

2

og ved de ti (velsignede) nætter!

وَلَيالٍ عَشرٍ

3

Ved det lige og ved det ulige,

وَالشَّفعِ وَالوَترِ

4

og ved natten når den trækker sig tilbage!

وَاللَّيلِ إِذا يَسرِ

5

Er der ikke heri en (vældig) ed for den med forstand?

هَل في ذٰلِكَ قَسَمٌ لِذي حِجرٍ

6

7

fra (byen) Iram med søjlerne,

إِرَمَ ذاتِ العِمادِ

8

hvis lige ikke var skabt i landet;

10

ved Farao, ham med teltpælene;

وَفِرعَونَ ذِي الأَوتادِ

11

ved (alle) dem der gik til yderligheder i landet,

الَّذينَ طَغَوا فِي البِلادِ

12

og skabte meget ufred i det?

فَأَكثَروا فيهَا الفَسادَ

13

Så lod din Herre straffens svøbe ramme dem,

14

for din Herre er på vagt (over for tyrannerne).

إِنَّ رَبَّكَ لَبِالمِرصادِ

17

Men nej, I er dog ikke gavmilde mod den forældreløse,

كَلّا ۖ بَل لا تُكرِمونَ اليَتيمَ

18

og I tilskynder ikke hinanden til at bespise de fattige,

19

og I fortærer (andres del af) arven rub og stub,

20

og I elsker rigdom inderligt.

وَتُحِبّونَ المالَ حُبًّا جَمًّا