1. Koranen
  2. 91. Solen الشمس

بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Ved solen og dens morgenskær,

وَالشَّمسِ وَضُحاها

2

ved månen når den følger den,

وَالقَمَرِ إِذا تَلاها

3

ved dagen når den lader den skinne,

وَالنَّهارِ إِذا جَلّاها

4

ved natten når den svøber den ind!

وَاللَّيلِ إِذا يَغشاها

5

Ved himlen og den der har bygget den,

وَالسَّماءِ وَما بَناها

6

ved jorden og den der har bredt den ud!

وَالأَرضِ وَما طَحاها

7

Ved sjælen og den der har formet den,

وَنَفسٍ وَما سَوّاها

8

derpå indgivet den (bevidstheden om) hvad der er dårligt og godt for den!

فَأَلهَمَها فُجورَها وَتَقواها

9

Sandelig, den som renser den, vil få medgang,

قَد أَفلَحَ مَن زَكّاها

10

men den der fordærver den, vil ikke få medgang.

وَقَد خابَ مَن دَسّاها

11

Thamûd(-folket) kaldte det for opspind i trods,

كَذَّبَت ثَمودُ بِطَغواها

12

da den ynkeligste af dem rejste sig (for at hindre hunkamelen i at drikke).

إِذِ انبَعَثَ أَشقاها

13

Da sagde Allâhs sendebud (Sâlih) til dem: ”(Det er) Allâhs hunkamel! Lad den drikke.”

فَقالَ لَهُم رَسولُ اللَّهِ ناقَةَ اللَّهِ وَسُقياها

14

Men de kaldte ham en løgner og skar haserne over på den (og slog den ihjel). Så tilintetgjorde deres Herre dem for deres synd og jævnede dem med jorden -

فَكَذَّبوهُ فَعَقَروها فَدَمدَمَ عَلَيهِم رَبُّهُم بِذَنبِهِم فَسَوّاها

15

og Han frygter ikke udfaldet deraf.

وَلا يَخافُ عُقباها