150

Da Moses vendte tilbage til sit folk, sagde han, vred og bedrøvet: ”Ondt er det, som I har gjort i mit fravær! Vil I mon fremskynde jeres Herres dom?” Han lagde tavlerne, tog fat om sin broders hoved og trak ham hen til sig. Denne sagde: ”O søn af min moder! Folket regnede mig for at være svag, og de havde nær slået mig ihjel. Lad da ikke fjenderne more sig over mig, og sidestil mig ikke med de folk der begår uret!”

وَلَمّا رَجَعَ موسىٰ إِلىٰ قَومِهِ غَضبانَ أَسِفًا قالَ بِئسَما خَلَفتُموني مِن بَعدي ۖ أَعَجِلتُم أَمرَ رَبِّكُم ۖ وَأَلقَى الأَلواحَ وَأَخَذَ بِرَأسِ أَخيهِ يَجُرُّهُ إِلَيهِ ۚ قالَ ابنَ أُمَّ إِنَّ القَومَ استَضعَفوني وَكادوا يَقتُلونَني فَلا تُشمِت بِيَ الأَعداءَ وَلا تَجعَلني مَعَ القَومِ الظّالِمينَ