بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Nej, Jeg sværger ved Opstandelsens Dag.

لا أُقسِمُ بِيَومِ القِيامَةِ

5

Men mennesket ønsker at fortsætte med at synde.

6

Det spørger (hånende): ”Hvornår er Opstandelsens Dag?”

يَسأَلُ أَيّانَ يَومُ القِيامَةِ

7

Men når synet blændes,

فَإِذا بَرِقَ البَصَرُ

8

og månen formørkes,

وَخَسَفَ القَمَرُ

9

og sol og måne forenes,

وَجُمِعَ الشَّمسُ وَالقَمَرُ

11

Nej, der findes intet tilflugtssted.

كَلّا لا وَزَرَ

12

På den dag vil opholdsstedet være hos din Herre.

14

Nej, mennesket er et vidne mod sig selv,

15

selvom det fremfører undskyldninger for sig selv.

وَلَو أَلقىٰ مَعاذيرَهُ

18

19

Derpå påhviler det Os at udlægge det.

ثُمَّ إِنَّ عَلَينا بَيانَهُ

20

Men nej, I (mennesker) elsker det flygtige

كَلّا بَل تُحِبّونَ العاجِلَةَ